Når du har fundet et nyt garnalternativ, skal du beregne, hvor meget garn du skal bruge. Her er vores omregner således du ikke regner forkert og derved køber for lidt eller for meget at dit garnalternativ.
Det anbefalede garn i opskriften
Hvorfor bruge en garnomregner?
Det kan være fristende at vælge et andet garn end det, der er anbefalet i opskriften, enten for at spare penge eller for at tilføje et personligt præg. Men for at opnå det bedste resultat er det vigtigt at beregne den korrekte mængde garn for at sikre, at dit projekt passer i størrelsen. Herover har vi lavet en omregner til dig således du kan finde den korrekte mængde at dit garnalternativ således du ikke køber for meget eller køber for lidt.
Husk strikkefastheden
Inden du går i gang med dit projekt, er det vigtigt at lave en strikkeprøve for at sikre, at du rammer den rette strikkefasthed. Hvis du ikke gør dette, kan du risikere, at dit projekt bliver for stort eller for lille, uanset hvor præcis din garnberegning er.
Sådan beregner du den nye mængde garn
For at beregne den nye mængde garn, skal du bruge disse tre oplysninger:
- Den originale garnmængde i din størrelse.
- Løbelængden på det originale garn.
- Løbelængden på garnalternativet.
Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du beregner garnmængden:
1. Udregn samlet løbelængde for det originale garn
Eksempel: Til en Marseille Sweater i størrelse XS skal du bruge 600 gram Double Sunday fra Sandnes (50 g = 108 m). Først udregner du, hvor mange nøgler du skal bruge:
600 g / 50 g = 12 nøgler.
Herefter udregner du den samlede løbelængde:
12 nøgler * 108 m = 1296 meter.
2. Udregn ny garnmængde med garnalternativet
Nu kan du bruge formlen:
Samlet løbelængde i det originale garn / Løbelængde pr. nøgle af garnalternativet = Antal nøgler i garnalternativet.
Eksempel: Hvis du vil bruge Lima fra DROPS (50 g = 100 m), ser beregningen sådan ud:
1296 meter / 100 meter = 12,96 nøgler.
Husk altid at runde op og købe et par ekstra nøgler for at være på den sikre side. I dette tilfælde skal du bruge 13 nøgler, men det kan være en god idé at købe 14 nøgler.
Eksempler på udregninger
Eksempel 1: Vest No 7 med flere tråde
Til Vest No 7, størrelse M, skal du bruge 200 gram Merino fra Knitting for Olive (50 g = 250 m) sammen med 100 g Soft Silk Mohair (25 g = 225 m).
Samlet løbelængde for Merino:
200 g / 50 g = 4 nøgler
4 nøgler * 250 m = 1000 meter.
Hvis du bruger Lima fra DROPS (50 g = 100 m), beregnes det sådan:
1000 meter / 100 meter = 10 nøgler.
Eksempel 2: Louisiana Sweater med dobbelttråd
Til Louisiana Sweater, størrelse XL, skal du bruge 550 gram Børstet Alpakka (50 g = 110 m), strikket med dobbelttråd. Den samlede mængde svarer til 275 gram Børstet Alpakka.
Samlet løbelængde:
275 g / 50 g = 5,5 nøgler
5,5 nøgler * 110 m = 605 meter.
Med Snow (50 g = 50 m) ser udregningen sådan ud:
605 meter / 50 meter = 12,1 nøgler.
Rund op til 13 nøgler for at være på den sikre side.
Eksempel 3: Zipper Sweater med to tråde
Til Zipper Sweater, størrelse 3XL, skal du bruge 700 gram Peruvian Highland Wool (50 g = 100 m) og 175 gram Tilia (25 g = 210 m). Beregningen for Tilia ser sådan ud:
Samlet løbelængde for Tilia:
175 g / 25 g = 7 nøgler
7 nøgler * 210 m = 1470 meter.
Bruger du Nepal (50 g = 75 m) og Kid Silk (25 g = 200 m), ser udregningen sådan ud:
Nepal:
1470 meter / 75 meter = 19,6 nøgler (20 nøgler).
Kid Silk:
1470 meter / 200 meter = 7,35 nøgler (8 nøgler).
Altså skal du bruge 20 nøgler Nepal og 8 nøgler Kid Silk.