Ingrid Sweater fra PetiteKnit er en smuk strukturstrikket sweater, der er næsten vanedannende at strikke. Det originale garn i opskriften er en tråd Jensen og en tråd Silk Mohair fra Isager, som giver et flot, chunky udtryk. Men prisen på garnet ligger i den høje ende, mellem 1125-1900 kr. Heldigvis findes der mange garnalternativer, som kan gøre projektet billigere uden at gå på kompromis med det flotte resultat.
Husk strikkefastheden
Ingrid Sweater strikkes i strukturstrik, hvilket giver mulighed for at lege med forskellige garntyper og tykkelser. Det er dog vigtigt at lave en strikkeprøve, før du går i gang, da strukturen folder sig ud efter vask. Det kan derfor være en god idé at blokke strikkeprøven, før du måler den, for at få et korrekt resultat.

Overblik
Garnalternativer til Ingrid Sweater
Alternativ 1: Puna og Kid Silk – For et blødt og luksuriøst udtryk
Hvis du ønsker en blødere sweater, kan du overveje at strikke med en tråd Puna kombineret med en tråd Kid Silk. Puna er et alpaca-garn, som er meget blødt, men kan have tendens til at miste formstabilitet. Strukturen bliver fin med denne kombination, men jeg anbefaler at gå en halv pindstørrelse ned ved halskanten og tilføje en strikkeelastik for at sikre, at den holder formen.
Anbefalet mængde garn:
Find garnet her:
Alternativ 2: Lima – En prisvenlig mulighed
Mange spørger efter Ingrid Sweater Garnalternativer med kun én tråd. Her kan Lima være et godt valg. Strukturen står fint frem, men det kan blive lidt løst. Hvis du vil have lidt mere hold, kan du tilføje en følgetråd som Kid Silk. Men det er også muligt at strikke Ingrid Sweater med Lima alene, hvis du ønsker en mere enkel løsning.
Anbefalet mængde garn:
Find garnet her:
Alternativ 3: Belle – Et let og sommervenligt valg
Hvis du ønsker en lettere udgave af Ingrid Sweater til sommerbrug, kan Belle være et godt valg. Belle består af bomuld og hør, men jeg synes personligt, at strukturen bliver for løs til Ingrid Sweater, som kræver et fast garn. Dog er det et alternativ, hvis du leder efter en sommervenlig version.
Anbefalet mængde garn:
Find garnet her:
Alternativ 4: Stone Washed XL – Uldfrit valg til allergikere
For dem, der ønsker et uldfrit alternativ, er Stone Washed XL en god mulighed. Garnet består af 70% bomuld og 30% akryl, hvilket giver en anden strikkefornemmelse end uld eller alpaca. Dette alternativ er velegnet til folk med uldallergi eller veganere, og giver et godt resultat i Ingrid Sweater, selvom det er anderledes at arbejde med.
Anbefalet mængde garn:
Find garnet her:
Uanset hvilket garnalternativ du vælger, husk altid at lave en strikkeprøve for at sikre det bedste resultat.





