Holger Sweater er en klassisk og alsidig strikkeopskrift, der giver mulighed for at lege med farver og mønstre. Jeg har strikket en Holger Sweater til min datter og har valgt at forlænge opskriften lidt for at forlænge brugstiden. Mange af PetiteKnits børnemodeller har en tendens til at være brede, så jeg strikker ofte lidt ekstra længde på dem. Jeg strikkede str. 2-3 år til min 2-årige, og efter fem måneders brug er den stadig stor til hende – perfekt til længere brug!
TIP: Når jeg forlænger børnestørrelser, starter jeg typisk med ærmerne og strikker kroppen til sidst. På den måde kan jeg tilpasse længden og sikre, at der er garn nok.
Overblik
Hvorfor vælge et garnalternativ?
Jeg har strikket Holger Sweater i det originale garn, Double Sunday fra Sandnes Garn. Men hvis man skal købe alt garnet, kan prisen hurtigt løbe op. Heldigvis er der mange garnalternativer, der kan give et unikt udtryk til din sweater og spare lidt på budgettet. Husk, at når du bruger garnalternativer, skal du være opmærksom på at købe det korrekte antal garnnøgler. Du kan bruge vores garnomregner for at sikre, at du køber hverken for meget eller for lidt.
Husk strikkefastheden
Uanset hvilket garn du vælger, er det vigtigt at lave en strikkeprøve, før du går i gang. Hvis strikkefastheden ikke passer til opskriftens anbefalinger, risikerer du, at sweateren ikke får den ønskede størrelse. Hav også lidt ekstra garn på lager, så du er sikker på at kunne fuldføre projektet.

Garnalternativer til Holger Sweater
Alternativ 1: DROPS Daisy – Blødt og prisvenligt
Daisy er et fantastisk garnalternativ, fordi det er prisvenligt, virkelig blødt, og kommer i mange smukke farver. Med Daisy kan du ramme strikkefastheden til Holger Sweater og skabe en skøn sweater til en overkommelig pris.
Anbefalet mængde garn:
- Stribefarver til kroppen: ca. 64 (73) 78 (82) 87 (100) 108 (114) 118 (126) 134 (142) g af hver farve
- Nederste ribkant på kroppen: ca. 23 (23) 25 (25) 27 (27) 27 (28) 28 (29) 32 (32) g
- Ærmer: ca. 30 (35) 39 (44) 49 (51) 53 (56) 60 (63) 66 (70) g af hver farve
- Halskant: ca. 14 (15) 15 (16) 16 (17) 17 (18) 18 (18) 19 (19) g
Hvis du ikke har rester liggende, svarer det til:
- Stribefarver til kroppen: 2 (2) 2 (2) 2 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3) nøgler af hver farve
- Nederste ribkant på kroppen: 1 nøgle i alle størrelser
- Ærmer: ca. 1 (1) 1 (1) 1 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) nøgle(r) af hver farve
- Halskant: 1 nøgle i alle størrelser
Pris: 216-324 kroner
Find garnet her:
Alternativ 2: Hjertegarn Lima – Varmt og alsidigt
Lima fra Hjertegarn er en skøn blanding af uld og alpaka, der giver en blød og behagelig sweater. Garnet findes i mange farver, og det er et godt valg, hvis du ønsker et lidt tykkere og varmere alternativ.
Anbefalet mængde garn:
- Stribefarver til kroppen: ca. 70 (80) 85 (91) 96 (110) 119 (125) 130 (138) 147 (157) g af hver farve
- Nederste ribkant på kroppen: ca. 25 (25) 27 (27) 29 (29) 29 (31) 31 (32) 36 (36) g
- Ærmer: ca. 33 (39) 43 (49) 54 (56) 58 (62) 66 (69) 72 (77) g af hver farve
- Halskant: ca. 15 (16) 16 (17) 17 (18) 18 (19) 19 (19) 21 (21) g
Hvis du ikke har rester liggende, svarer det til:
- Stribefarver til kroppen: 2 (2) 2 (2) 2 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3) nøgler af hver farve
- Nederste ribkant på kroppen: 1 nøgle i alle størrelser
- Ærmer: ca. 1 (1) 1 (1) 1 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) nøgle(r) af hver farve
- Halskant: 1 nøgle i alle størrelser
Pris: 176-264 kroner
Find garnet her:
Alternativ 3: DROPS Lima – Blødt og budgetvenligt
DROPS Lima er et af mine yndlings-budgetvenlige garner. Det består af både uld og alpaka, og er derfor et virkelig blødt garn. Samtidig er det et overkommeligt alternativ til Holger Sweater.
Anbefalet mængde garn:
- Stribefarver til kroppen: ca. 70 (80) 85 (91) 96 (110) 119 (125) 130 (138) 147 (157) g af hver farve
- Nederste ribkant på kroppen: ca. 25 (25) 27 (27) 29 (29) 29 (31) 31 (32) 36 (36) g
- Ærmer: ca. 33 (39) 43 (49) 54 (56) 58 (62) 66 (69) 72 (77) g af hver farve
- Halskant: ca. 15 (16) 16 (17) 17 (18) 18 (19) 19 (19) 21 (21) g
Hvis du ikke har rester liggende, svarer det til:
- Stribefarver til kroppen: 2 (2) 2 (2) 2 (3) 3 (3) 3 (3) 3 (3) nøgler af hver farve
- Nederste ribkant på kroppen: 1 nøgle i alle størrelser
- Ærmer: ca. 1 (1) 1 (1) 1 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) nøgle(r) af hver farve
- Halskant: 1 nøgle i alle størrelser
Pris: 136-204 kroner
Find garnet her:
Med disse garnalternativer kan du skabe din helt egen version af Holger Sweater. Husk at bruge garnomregneren for at sikre den rigtige mængde garn, og at lave en strikkeprøve for at tjekke strikkefastheden. God strikkelyst!





